Goldschmidts Musikakademi er en musikskole med en særlig mission om at skabe et inkluderende og trygt miljø for børn med forskellige baggrunde og kulturer.
Skolen ville gerne formidle dette budskab med visuelt materiale til både fonde, sponsorer og elever.
Derfor har vi nu for anden gang indgået i et samarbejde om at producere profilfilm og korte film med interviews af både elever og lærere.
Disse film viser livet på skolen og det unikke samfund, der er skabt, samtidig med at de formidler skolens værdier og mission fra forskellige perspektiver. Filmene er blevet en central del af skolens hjemmeside, hvor de er tilgængelige i fuld længde.



Resultatet af samarbejdet med Goldschmidts Musikakademi har været en styrket online tilstedeværelse og en effektiv profilering af skolen.
Filmene og billedmaterialet har været med til at formidle skolens værdier og mission, og har givet en indsigt i livet på skolen med formålet at tiltrække især potentielle fonde og sponsorer, så skolen har økonomi til at fortsætte.